Trivsel, tryghed og nærvær.
Vi skal ud at opleve verden på vores fine ladcykel. Der vil være ugentlige ture ud af huset i det omfang hverdagen tillader det. Vi har derfor dage hvor, dit barn skal være her inden kl. 8. hvor vi i fællesskab pakker cyklen med formiddags- og madpakker til senere. Vi skal ud at lede efter fugle og se på alle dyrene, vi har i vores naturskønne område. Vi kan tage i skoven, på musiklegepladsen i Højby, besøge de omkringliggende børnehaver og kolleger og deres børn.
Vi har også dage hvor, vi er hjemme. Nogle dage hvor vi fordyber os i en bestemt leg, læser bøger, får spa og slapper af, og andre hvor der er fri leg og alle kasser med legetøj bliver tømt på gulvet.
Jeg går meget op i at, jeres barn med fælles hjælp, bliver så selvhjulpen som muligt. Det er bare så meget federe at være den første end den sidste ude, og får den ene succesoplevelse efter den anden. Børn er supergode til at lære i de helt rigtige miljøer. Her hos mig har vi alverdens tid til at øve og dygtiggøre os. Børnene vil så vidt, det er muligt være med at dække bord og tage af bordet. Alle holder bordskik, siger tak for mad og må jeg gå fra bordet. Hos mig bruger vi i et lilleudstrækning tegn til tale. Det betyder at alle kan være med når vi øver os i de mest gængse ord såsom mere, tak, tørstig.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes