Opstart
Det er en stor omvæltning for både barnet og forældrene at skulle opstarte i et pasningstilbud.
Børn er forskellige, og derfor er hver indkøring sin egen. Jo bedre jeg bliver klædt på i forhold til jeres barn, jo bedre bliver indkøringen. Vi vil være i tæt dialog omkring opstarten, både før, under og efter. Det vigtigste er, at I forældre er rolige og opmuntrende både i forhold til at skulle afsted og i forhold til mig. Det er en rigtig god idé at give jeres barn erfaringer med at blive passet af nære voksne inden opstart. Sæt ord på alt hvad I gør og tænk over tonefaldet.
Ferie
Jeg afholder 5 ugers ferie og ca. 10 ferie/fridage om året. Der kan forekomme enkle afspadserings- og fridage derudover. Ferieplanen meldes ud for 1 år ad gangen i oktober året før med forbehold for ændringer. Disse meldes i så god tid som muligt. Den fungerende ferieplan udleveres ved opstart.
Lukket alle helligdage samt dagen, efter Kr. Himmelfart, op til jul og mellem jul og nytår. Der er ingen pasning under sygdom og ferie.
Kost
Jeg sørger for at børnene får en sund og varieret kost ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg
har ingen sukkerpolitik hvilket betyder at, vi på en varm sommerdag kan få en is eller et glas saft
og til jul et par pebernødder.
Der bliver tilbudt mad 4 gange i løbet af dagen.
Morgenmad fra kl. 7.00 – 7.45
Morgenmaden kan bestå af grød, gryn med mælk, yoghurt med gryndrys, rugbrød/bolle med kødpålæg eller ost.
Formiddagsmad kl. 9.00 – 9.45
Formiddagsmaden kan bestå af klatkager fra morgengrød, rugbrød/bolle med pålæg eller ost, frugt eller kogte grøntsager.
Frokost kl. 11.15 – 11.45
Frokost kan bestå af rester fra aftensmad, rugbrød med fiske- eller kødpålæg eller frugt, grød.
Eftermiddagsmad – når barnet vågner
Eftermiddagsmaden serveres til kl. 15.30 og kan bestå af bolle med kødpålæg eller ost, klatkager
fra morgengrød, knækbrød med ost, yoghurt med gryndrys, koldskål eller smoothie.
Får jeres barn specielkost eller modermælkserstatning (samt flasker) medbringes det af jer.
Medbring:
- Barnevogn – tages med hjem til weekenden, ved sygdom og ferie
- Dyne med betræk/voksipose – vaskes/renses efter behov
- Barnevognsele – skal være sikkerhedsgodkendt – indsæt link
- Myggenet med stram elastik – skal tjekkes jævnligt
- Regnslag – skal tjekkes jævnlig for huller/tæthed
- Babyalarmer – skal virke og være opladet hjemmefra
- Bleer – efter behov
- Skumklude 1 pakkes medbringes når, man har bleer med
- 10 stofbleer som jeg får og sørger for bliver vasket
- Sut – skal tjekkes jævnligt for huller/bamse/nullerklud
- 2 sæt tøj fast liggende i kassen – sørg for at have rent tøj med dagen efter og, tøjet er alderssvarende
- Overtøj og sko svarende til årstiden – sørg for at tøjet er alderssvarende
- Sutsko i de kolde mdr.
Sygdom
Det er vigtigt dit barn er frisk og veloplagt når I kommer her hos mig. Det er nødvendigt, vi passer
på hinanden og forsøger at minimere smitterisikoen, så ved sygdom skal barnet holdes hjemme.
Husk man også godt kan være syg uden at have feber, og at et sløjt barn sagtens kan fungere fint
derhjemme hvor, mor og/eller far er i nærheden mens, hverdagen hos mig kan kræve rigtig meget
af et lille menneske både fysisk og mentalt.
Jeg følger som udgangspunkt Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. sygdom.
https://www.sst.dk/da/viden/Sygdomme/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA
Søvn
Søvn er et basalt behov for trivsel og forudsætning for en god udvikling. Søvn er livsnødvendigt, da den opbygger kroppen både mentalt og fysisk, og derfor på lige fod med basale behov som mad, væske og omsorg. Når de basale behov er opfyldt, opnår barnet den optimale mulighed for trivsel og udvikling. Hos mig betyder det, at det enkelte barn skal have mulighed for at få den nødvendige søvn, hvilket er grunden til, jeg ikke vækker børn. Min erfaring er at god søvn, giver gladere børn.
Nyttige links:
Tilskudssøgning Faaborg-Midtfyn: https://www.fmk.dk/borger/boern-og-familie/pasning-0-6-aar/priser-og-tilskud/
Tilskudssøgning øvrige kommuner: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=e965f4d6-
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes